Kernen i både terapi- og coachingsessionerne er at finde frem til den dybereliggende årsag til den ubalance du oplever og igangsætte den forandring du søger. Hver session tilpasses dine unikke behov – uanset om du har et konkret mål, du vil arbejde hen imod, eller ønsker at læne dig ind i psykens naturlige selvhelingsproces. Dette er et trygt og støttende rum, hvor du kan standse op, reflektere og genfinde forbindelsen til dig selv og retningen i dit liv.
Jeg integrerer en række forskellige metoder – herunder mindfulnessmeditationer og kropsøvelser – og trækker på evidensbaserede psykologiske tilgange som kognitiv adfærdsterapi (CBT), EMDR og compassion-fokuseret terapi (CFT). Praktiske redskaber kombineres med dybdegående processer, for at skabe den den selvindsigt og forandring du har brug for.
Min tilgang er jordnær. Der vil altid være et vågent øje på symptomer som lavt humør, søvnforstyrrelse, angst eller stress, for at støtte dig mest muligt i hverdagen, men arbejdet er samtidig forankret i en større forståelse af trivsel og heling. Ønsker du klassisk terapi og samtaleforløb, så er det helt bestemt muligt, men jeg arbejder samtidig helhedsorienteret og inspireret af eksistentiel filosofi, buddhistisk psykologi, kvantefysik og energiarbejde. Et af grundprincipperne, som jeg læner mig op ad, er at vi ikke er vores symptomer og lidelser. De er snarere vejvisere, der kan pege os i retning af et mere autentisk og balanceret liv. Vi heler for alvor, når vi forbinder os med vores essens og lader mere af vores sande 'jeg' komme til udtryk. Som jeg ser det, så er der en kærlig intelligens som gennemstrømmer alt levende, og som inviterer os til at hele og udvikle os. Derfor er sessionerne i høj grad baseret på at følge og forstærke de svar og fornemmelser, som du bærer på. Alle livsoplevelser kan forstås som en mulighed for selvudvikling - hvor smertefuldt det end kan være. Derfor vil der i vores sessioner altid være plads til fordybelse, udforskning og dyb transformation.
For at støtte dig bedst muligt i din rejse har du ubegrænset adgang til et online bibliotek, mens vi arbejder sammen I et samtaleforløb.
Med over 20 års erfaring og efteruddannelse er jeg specialiseret i forskellige typer belastningstilstande, bl.a. krise, stress, udbrændthed, traumer samt eksistentielle kriser. Ofte er det livskriser eller voldsomme hændelser, som bringer os til et samtaleforløb, men uanset om du kommer pga. akut stress, store eller små livsoplevelser, så er mit arbejde centreret omkring at hjælpe dig med at genfinde klarhed, balance og indre styrke. Er krisen akut, så er fokus på stabilisering og konkrete værktøjer til at håndtere hverdagen. Er du derimod i vildrede og mangler retning i dit liv, så dykker vi ned i reflekterende spørgsmål, intuition og følelsesmæssig guiding. Der er mange veje at gå i samtalerne; typiske emner i samtalerne er:
Følelser er som et kompas – de guider os i retning af en dybere forståelse af, hvem vi i virkeligheden er. At lære ikke at frygte eller undgå svære følelser, men i stedet anerkende og byde dem velkommen, er et af de mest kraftfulde redskaber, vi kan udvikle. Det er en nænsom proces, hvor du lærer at rumme og favne dine følelser – for til sidst at lande et sted med indre ro og balance.
Hver eneste udfordringer- stor som lille - rummer et potentiale til forandring af dit liv. Det er en invitation til at stoppe op, reflektere og spørge dig selv: Hvad fungerer ikke længere? Hvilke mønstre holder mig tilbage? Sessionerne støtter dig i at give slip på det, der ikke længere nærer dig, og skabe plads til det nye. Det er en rejse i at opdagelsen af, hvordan du kan træde ind i en mere levende og hel udgave af dig selv
At leve i uoverensstemmelse med, hvem vi i virkeligheden er, kan sætte sig som indre uro, stress eller andre symptomer. Det handler derfor om at genfinde forbindelsen til dit autentiske selv – den indre kerne, hvor klarhed, ro og retning bor. Så bliver det lettere at navigere i hverdagens beslutninger og livets store skift. Det er en proces, hvor du støttes i at leve mere ægte i dit arbejde, dine relationer og i dit liv som helhed.
De sår vi bærer på, stammer ofte fra overvældende eller traumatiske livserfaringer. De kalder på at blive set og helet i form af symptomer eller problemer. I sessionerne arbejder vi med at møde dem med medfølelse og nysgerrighed. Når vi forstår historien og budskabet bag sårene, kan smerten forvandles til styrke og en større forståelse af, hvem du er.
.
At sætte grænser kan være svært, men det er også helt afgørende for skabe plads til det, det er vigtigt.
I sessionerne arbejder vi med at styrke din evne til at sætte grænser, så du med ro kan sige ‘nej’ til det, der dræner dig eller føles uægte, og ‘ja’ til det, der harmonerer med den du er. Gennem grænsesætning træner du i virkeligheden selvkærlighed.
Lær at stole på den unikke måde, dine følelser og intuition guider dig – både i hverdagsvalg og når du drømmer om livsforandring. Vi bliver altid guidet, men lytter vi? At tillade mere glæde i dit liv baner vejen for at opdage, hvordan du trives, skaber mening og beriger forskellige områder af dit liv.
- Laura B.
Individuelle samtaler (fysisk, online, telefonisk):
1100 Dkk/ 155$/ 145€
Betaling modtages via:
Mobilepay nr. 78581
Bankoverførsel til Lån og Spar Bank, reg. nr. 0400 4028204375
Hvis du ønsker at aflyse eller flytte din aftale, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 6127 1427 (gerne sms) eller lea@leaparvez.dk.
Venligst vær opmærksom på, at afbud skal ske senest 24 timer før aftalen. Afbud givet med kortere varsel eller udeblivelser koster kr. 400,00.
Private forsikringsselskaber
Kontakt mig for at afklare om jeg kan modtage den bevilling du har fået fra dit forsikringsselskab, da forsikringsselskaberne har forskellige betingelser og priser.
Henvisning fra din læge
Jeg kan desværre ikke tage imod henvisning fra din læge. Du kan få en oversigt over psykologer med ydernummer her ved at klikke af i boksen 'med lægehenvisning'.
Sygeforsikringen Danmark
Hvis du er medlem af Danmark og berettiget til tilskud ifølge deres kriterier for psykologhjælp, så videregiver jeg den nødvendige information til dem efter hver session, så du kan få refunderet det beløb der tilsvarer din dækningsgrad.
Valby Tingsted 7
2500 Valby
Danmark
Der er en parkeringsplads foran bygningen, som du kan benytte. Bemærk at din bil automatisk registreres via kameraovervågning, når du kører ind på pladsen og indtil du forlader den igen. Du har i alt 10 min. gratis parkering til ind- og udkørsel. Brug EasyPark appen og områdenummer 9261.
Jeg bruger Whereby.com til onlinesessioner for at sikre fortroligheden. Hvis du har bestilt en onlinesamtale modtager du et link via din email til møderummet. Du behøver ikke downloade nogen software for at få adgang.
De personlige samtaler afholdes i Valby i hyggelige klinikomgivelser:
Hvis du foretrækker det, kan samtalen foregå online og i nogle tilfælde telefonisk.
Samtalen kan foregå på dansk eller engelsk
Er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale over telefonen, for at afklare om det jeg tilbyder, er det rette for dig.
FREE DOWNLOAD
+45 61271427 - lea@leaparvez.dk - Klinikadresse: Valby Tingsted 7, 2500 Valby
© Copyright 2025 Psykolog Lea Parvez - Privatlivspolitik - Handelsbetingelser